Alt du behøver at vide om tekst til tale i undervisningen

Vil du gerne vide mere om tekst til tale? Her er svarene på 11 almindelige spørgsmål, herunder oplysninger om, hvordan man effektivt bruger tekst til tale i undervisningen for at støtte, tiltrække og fastholde elever.

Med fremkomsten af uddannelsesteknologier har undervisning ændret sig hurtigt. Der er flere og flere måder, elever kan tilgå indholdet af deres undervisning på – og både elevernes og lærernes forventninger til, hvordan undervisere leverer dette indhold, er højere end nogensinde.

Tilgængeligheden af forskellige teknologiske værktøjer, som udjævner vilkårene og giver eleverne mulighed for at lære på mange forskellige måder, gør, at organisationsledere, kursusdesignere og lærere skal være opmærksomme på de mange forskellige tilgængelige former for indhold – herunder tekst til tale (TTS), som digitalt “læser” skrevet indhold højt.

Lyd er et vigtigt og voksende segment i den teknologiske revolution inden for undervisning, og kyndige institutioner ved, hvordan man udnytter dette kraftfulde medie.

Hos ReadSpeaker er vi specialister i stemmeteknologi. Vi forstår både hvorfor og hvordan man bedst implementerer lyd i undervisningen. Vores mål er at hjælpe uddannelsesinstitutioner med at forstå, hvor gavnlig lyd kan være i deres undervisning, og hvordan man implementerer den.

For at fremme disse mål har vi sammensat denne liste over spørgsmål, vi får fra institutioner om TTS og lydforbedret indhold til undervisningsbrug. Og endnu vigtigere, vi giver svar.

1. Man hører en masse akronymer inden for det pædagogiske teknologiske område. Men hvad er TTS helt præcist?

Tekst til tale, som forkortet hedder TTS, konverterer tekst til talt stemmeoutput. Tekst-til-tale-systemer må ikke forveksles med tale til tekst, hvor talte input konverteres til skriftlige output. TTS tilbyder en computergenereret stemme, der “læser” tekst højt for brugeren.

Nutidens TTS-systemer fungerer i skyen, indlejret i servere eller endda i selve enheden. TTS-programmer, dvs. den software, der genererer syntetisk tale, er ofte kompatible med stort set alle digitale tekstformater, herunder scanninger af udskrevne dokumenter. Dette fører til kraftfuld undervisningsstøtte til elever med synsnedsættelse. Det støtter dem, der har svært ved at læse, mens de lærer. Og det er et vigtigt værktøj for andetsprogselever, som arbejder på at integrere skriftlige og talte udtryk på et nyt sprog.

Men TTS er ikke kun en hjælpeteknologi, det er en omfattende undervisningsteknologi. Som vi vil diskutere senere i denne artikel med ofte stillede spørgsmål, giver TTS undervisningsfordele for alle elever, uanset omstændighederne.

Tekst til tale giver for eksempel den travle voksne elev mulighed for at studere håndfrit under madlavningen. Det giver lindring af skærmtræthed for elever, der studerer online. Og vigtigst af alt så tilbyder TTS valg, så individuelle elever får mulighed for at tilpasse deres uddannelsesoplevelse til deres unikke behov og præferencer.

2. Leverer TTS ikke bare lydfiler?

Tekst til tale-programmer kan skabe lydfiler, der kan downloades, med talt tekstindhold, typisk i det almindeligt brugte mp3-format. Men det er ikke alt. De tillader også øjeblikkelig afspilning gennem din applikation, browser eller læringsstyringssystem (LMS).

Desuden går mange TTS-værktøjer også et skridt videre og leverer en “bimodal præsentation“, der inkorporerer ledsagende fremhævelse, så eleverne kan læse den fremhævede tekst, på samme tid som de lytter til indholdet.

Tekst til tale kan også integreres på forskellige andre måder, så eleven kan lytte til, hvad de indtaster i dokumenter eller søgemaskiner. Mange taleforbedrede værktøjer bruger TTS til at levere væsentlig funktionalitet.

Undervisningsteknologien fra ReadSpeaker kombinerer robuste TTS-funktioner med relaterede læringsværktøjer, så eleverne selv kan tilpasse deres brug.

For eksempel giver ReadSpeakers skybaserede, online værktøj, webReader, eleverne mulighed for at lytte til tekstindhold på mere end 50 sprog – med et udvalg af over 200 naturtro stemmer. De kan lytte til talt tekst med et enkelt klik (eller en genvejstast), eller de kan downloade en MP3-fil til offlinebrug.

Desuden gør webReader også en række værktøjer nemt tilgængelige, herunder:

• Samtidig TTS og tekstfremhævning– WebReader fremhæver hvert ord på skærmen, mens det tales, så visuelt og lydindhold integreres med hinanden for at hjælpe med forståelsen.
• Ændring af størrelsen på tekst– Forstørrer skærmtekst med et klik eller et tryk, hvad enten du lytter til indholdet læst højt eller ej.
• Kun teksttilstand– Fjern billeder og andre distraktioner ved at aktivere Kun teksttilstand, så det kun er almindeligt tekstindhold, der vises.
• Læselineal– Personer, der har svært ved at læse, har ofte gavn af at bruge en lineal eller lignende til at fokusere på en enkelt linje ad gangen. WebReaders digitale læselineal gør dette muligt på skærmen.
• Tekstspecifikke værktøjer– Fremhæv en tekstlinje for at åbne en menu, som giver dig mulighed for at lytte via TTS, oversætte ord mellem sprog eller slå flere oplysninger op om emnet uden at skulle åbne et nyt browservindue.

3. Hvad er bimodal præsentation?

Bimodal præsentation refererer til information, der præsenteres i både lyd- og visuelt format på samme tid: at læse en tekst, at lytte til den og endda at få ord (og/eller sætninger) fremhævet på samme tid.

Mange elever oplever, at bimodal præsentation forbedrer læseforståelsen, samt at informationen fastholdes og afkodes bedre (processen med at matche bogstavkombinationer til hørbare lyde). Disse fordele opbygger elevernes selvtillid og skaber et mere positivt syn på læsning, hvilket sætter scenen for livslang læring.

Bimodal indholdspræsentation stemmer også overens med Universal Design for Learning (UDL) (Universelt design for læring), som er en uddannelsesramme anbefalet af amerikanske uddannelsespolitikker som f.eks. National Education Technology Plan og love som Every Student Succeeds Act (ESSA). Og dette bringer os videre til vores næste spørgsmål.

4. Hvad er Universal Design for Learning?

Universal Design for Learning (Universelt design for læring) er en måde at give alle elever lige muligheder for at lære gennem forbedring af læringsmiljøet med fleksible værktøjer og materialer for bedre at imødekomme hver elevs individuelle behov.

UDL er både en uddannelsesramme og et sæt praktiske anbefalinger, og tilgangen tilbyder læringsvejledninger, der er organiseret i tre kategorier:

1. Engagement

UDL-retningslinjerne anbefaler at give elever flere måder at engagere sig i læringen på, så de får flere valgmuligheder og kan lære så selvstændigt som muligt. Det holder eleverne motiverede.

2. Repræsentation

Det er her, bimodal præsentation kommer i spil. Ifølge UDL bør undervisere tilbyde flere måder at tilgå kursusindhold på. Dette inkluderer muligheden for at tilpasse den måde, information præsenteres på, så eleverne bedre kan absorbere og fastholde den information, du forsøger at lære dem.

3. Handling og udtryk

Giv eleverne forskellige måder, hvorpå de kan gennemføre aktiviteter, herunder fysisk bevægelse, flere typer medier samt adgang til hjælpeteknologier.

Elevens mulighed for selv at vælge er et gennemgående tema på tværs af alle UDL-retningslinjer. Når du tilbyder fleksible læringsoplevelser, kan alle elever finde den strategi, som fungerer bedst for dem – og fordi hver elev er unik, vil disse strategier adskille sig betydeligt. Derfor har du brug for bimodal præsentation og passende digitale læringsværktøjer som for eksempel tekst til tale.

5. Er tekst til tale ikke kun for blinde mennesker eller personer med indlæringsvanskeligheder?

Da TTS-teknologien først blev bredt tilgængelig, brugte undervisere den primært til at hjælpe elever med indlæringsvanskeligheder med at overkomme deres udfordringer, så de kunne fokusere på betydningen, af det de læste. Det var også et nyttigt værktøj for personer med nedsat syn. Og dette gælder stadig.

Faktisk er TTS et kraftfuldt værktøj til at forbedre digital tilgængelighed, som er en central bekymring for undervisere i en tidsalder med online læring. De internationale Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) (Retningslinjer for tilgængelighed til webindhold) leverer den gyldne standard for at fjerne barrierer for adgang for alle webbrugere.

Ifølge WCAG succeskriterium 3.1.5 skal tekst være let at læse – dvs. på folkeskoleniveau. Hvis den ikke er, skal du levere en version af teksten, der ikke kræver høje læsefærdigheder. Tekst til tale er den enkleste måde at overholde denne og andre WCAG-regler på.

Men for at vende tilbage til spørgsmålet, så støtter TTS både elever med og uden handicap. Nutidens elever er blevet vant til mange forskellige måder at tilgå indhold på, og afhængigt af deres forskellige omstændigheder og behov bliver TTS og lydstøtte mere og mere brugt af alle typer elever, uanset om de lærer et andet sprog, tilgår en stor mængde indhold, multitasker eller går de mange andre individuelle scenarier i møde, som elever oplever.

6. Hvordan hjælper lytning eleverne?

Tekst til tale og bimodal præsentation er facetter af UDL, der giver en række fleksible metoder til at imødekomme behovene hos en forskelligartet population af individuelle elever, så alle elever får lige mulighed for at lære og opnå succes. Hvor bimodal præsentation har været brugt til at yde tilgængelighed for forskellige behov i flere år, erkender fagfolk nu fordelene for alle elever. En betydelig mængde forskning har bevist, hvor effektiv bimodal læring er for elevernes succes. Ifølge forskning omfatter beviste fordele ved bimodal indholdspræsentation:

• forbedret læseforståelse
• forbedret ordgenkendelse
• øget tilbagekaldelse af information
• faciliteret afkodning
• et mere positivt syn på læsning
• øget læsetid
• øget evne til at være opmærksom og huske information under læsning
• mere fokus på forståelse snarere end at afkode ord
• øget udholdenhed ved læseopgaver
• forbedret genkendelse og evne til at rette fejl i en elevs egen skrivning
• hjælper elever med handicap til at blive på niveau med andre i alle deres fag
• forbedret selvværd, motivation og selvtillid

7. Er der noget videnskabeligt grundlag for TTS’s rolle i forbedring af læringsresultater? Hvordan kan jeg være sikker på, at dette virkelig vil hjælpe mine elever?

Der er blevet forsket meget i resultaterne af at bruge TTS i undervisningsmiljøer. For eksempel:

• Forskning fra Barcelona Universitet viser tydeligt, hvordan TTS er et effektivt værktøj til videregående uddannelse.
• En 2021-undersøgelse af Bruno et al. fandt, at direkte undervisning med TTS-værktøjer forbedrede læseforståelsen blandt skoleelever med intellektuelle og udviklingsvanskeligheder efter folkeskoleniveau.
• En 2019-metaanalyse foretaget af Wood, Moxley, Tighe og Wagner fandt ud af, at TTS forbedrede læseforståelsen for elever med læsevanskeligheder.

For at forstå de neurologiske processer involveret i multimodal læring med TTS – og lære mere om værdien af Universal Design for Learning – kan du tage et kig på Dr. Trish Trifilos præsentation nedenfor.

8. Er det ikke “snyd” at lytte til tekst?

Når man taler om pædagogiske teknologier og hjælpemidler til læse- og skrivefærdigheder, opstår spørgsmålet ofte, om det at bruge tekst til tale overhovedet er ægte læsning. Hvordan lærer eleverne at læse, hvis en computer læser højt for dem? Hvad sker der, når vi fjerner TTS igen?

Det handler ikke kun om at læse, men også om den mængde tid og energi, det tager at læse, og om læseren er i stand til at gøre noget med informationen. Som Michelann Parr, specialist i tekst til tale i undervisningen, siger:

“Jeg mener, at det ikke er vores rolle at tage noget væk, især hvis det muliggør elevernes engagement og selveffektivitet … Hvis du introducerer TTS, vil du blive overrasket over, hvor langt dine elever kan nå …”

For mere ekspertvejledning om TTS i læse- og skriveundervisningen kan du læse vores dybdegående interview med Parr.

9. Der er masser af gratis løsninger derude. Hvorfor bruger jeg ikke bare en af dem?

Selvom TTS har vist sig at hjælpe studerende af alle typer, er der forskellige variabler, som kan påvirke resultaterne. En stor variabel er den syntetiske stemmes kvalitet: Dårlig stemmekvalitet fører til en ubehagelig læringsoplevelse, hvilket fører til mindre brug og afholder både elever og lærere fra at opdage fordelene ved TTS. Gratis TTS-løsninger tilbyder ikke stemmer af den bedste kvalitet, fordi de ikke løbende kan geninvestere i teknologiske forbedringer.

ReadSpeaker er altid under forbedring. Vores proprietære maskinlæringsmodeller giver os mulighed for at skabe varme, naturtro syntetiske stemmer, lytterne foretrækker. Faktisk tyder forskning på, at nutidens højkvalitets TTS-stemmer kan producere bedre læringsresultater end enten menneskestemmer eller gamle tekst-til-tale-programmer.

Derudover inkluderer ReadSpeakers TTS-værktøjer yderligere læsefærdighedsfunktioner, som dem, vi diskuterede i spørgsmål 2 (fremhævning under læsning, ændring af størrelse på teksten, læselineal og mere). Gratis TTS-værktøjer har en tendens til at være meget grundlæggende, med færre muligheder eleverne kan vælge imellem. Mange er kun tilgængelige for bestemt indhold, hvorimod ReadSpeaker understøtter online tekst, Microsoft Office-dokumenter, PDF’er, e-bogs-filformater og meget mere.

Men TTS behøver ikke at være dyrt for at give en god oplevelse. Tekst til tale er faktisk en overraskende overkommelig teknologi at levere, enten pr. elev eller for hele institutionen.

10. Det må være svært at integrere dette i indholdet. Hvordan holdes al indholdstalen aktiveret?

Tekst-til-tale-teknologi, som f.eks ReadSpeakers suite af lydforbedrede læringsværktøjer, er overraskende nem at implementere og bruge. Det er også omkostningseffektivt. Man behøver ikke længere at vælge mellem robotstemmer eller stemmeskuespillere og optagestudier. Med skybaseret, dynamisk produceret tale aktiveres indholdet øjeblikkeligt, så snart det er blevet uploadet. Og hvad endnu bedre er, så giver den avancerede tekst-til-tale-teknologi naturtro stemmer af høj kvalitet.

Implementeringer er ofte bare plug-ins eller kodelinjer, som tager personaletimer at implementere og vedligeholde. De fleste større udbydere af læringsstyringssystemer tilbyder specifikke integrationer, der bare skal aktiveres.

Dette giver uddannelsesinstitutioner mulighed for nemt at gøre bimodal præsentation tilgængelig for alle elever. Med TTS aktiveret kan kurser, lektioner, tests, quizzer, vurderinger, læseopgaver og alt andet tekstbaseret indhold læses højt, mens eleverne følger med i fremhævet tekst, så de kan engagere sig i og absorbere indholdet på flere måder.

11. Er det ikke bare en teknologigadget, der hurtigt bliver glemt igen?

Tekst til tale integreres i indhold over hele verden og ikke kun på uddannelsesområdet. Fra offentlige websteder til virksomheder forstår tankeledere talens kraft og udnytter den.

Innovative uddannelsesinstitutioner og udgivere bruger ReadSpeakers TTS-teknologi til at levere innovative måder at få adgang til indhold på. Disse organisationer omfatter:

• Taylor & Francis
• Derby University
• Oxford University Press
• Erasmus University
• Learnosity
• Cengage
• MindTap
• Ebsco

ReadSpeaker-brugere oplever, at vores teknologi hjælper dem med at tiltrække og fastholde flere elever, samtidig med at læringsoplevelser og -resultater forbedres.

Bliv en del af os. Lad os oprette en gratis, personlig demo, så du selv kan se, hvor nemt det er at integrere lyd i din institution.

Har vi besvaret alle dine spørgsmål? Hvis ikke, så tag gerne kontakt på +44 (0)7483 236 115 eller contact@readspeaker.com.

Find ud af mere her.